Kollund at Night – Del IV

Vores fotografiske eksperiment med at portrættere Kollund i mørket går ind i næste runde. Det har regnet hele dagen. Og det er søndag aften, så ikke en dag, hvor man er sent oppe. Lysene slukker derfor tidligt. Derudover er vi nu i et område, hvor folk elsker høje hække. Altså alt andet end lette forudsætninger for en vellykket billedserie.

Efter tredje nats omgang mærker jeg allerede, hvordan man skal lede mere efter Motvien i en lille by som Kollund. Du ønsker ikke at gentage dig selv i dine billeder. Frem for alt er talrige ejendomme i Kollund knap synlige. Nogle ønsker ikke at vise, hvad de har. Andre vil gerne være indbyrdes. Grundlæggende stiller jeg ikke spørgsmålstegn ved årsagerne, men respekterer også denne form for privatliv.

På samme måde bevæger vi os udelukkende inden for rammerne af panoramisk frihed. Grunde og ingen indkørsler betrædes. Det er ikke fotograferet gennem eller over hække. Det skaber accept og retssikkerhed.

Det vil være skræmmende nok, når folk opdager deres hus, deres indkørsel, på billeder som dette. Nogen var der uden at blive bemærket. Vi ønsker ikke engang at blive bemærket. Derfor forsvinder kameraet hurtigt ned i vores lommer, og vi bruger kun stativ efter samråd med de berørte. Derudover slukker vi altid kameraets GPS, viser ingen nummerplader, hvis det er muligt og viser billederne på en sådan måde, at de ikke efterlader nogen usammenhængende indikation af placeringen.

Det fantastiske ved Kollund er, at man kan bevæge sig rundt i hele byen til fods eller på cykel, der er stille gader eller sammenhængende stier overalt. Kun Østersøens cykelrute og Gendarmstien løber direkte gennem Kollund. Hvis vi tidligere har optaget veje, står vi i dag tilbage med ufremkommelige veje for biler.

Så vi går overalt gennem de smalle gader og blindgyder, gennem nye og velkendte stier, og vi bliver ved med at kaste lys over banaliteter, som man ville ignorere i dagslys. Men om natten kan du male vidunderligt med lys. Dagens banaliteter er dygtigt iscenesat. Måske på den måde, det ikke var meningen.

Nu bruger vi det nuværende zoomobjektiv med en brændvidde på 24 til 70 mm. Når det er muligt, arbejder vi med 2,8 blænde. Vi laver fokuseringen manuelt. Det meste af tiden er billederne lavet med den lange brændvidde på 70 mm. Selvom jeg virkelig gerne vil optage denne serie igen kun med en brændvidde på 135 mm. Altid baseret på fuldformat.

Vejret giver dagens fotoudflugt et lille og skønt krydderi. Stierne og gaderne er våde, vandpytterne er fulde. En vidunderlig reflektor og diskret spejl, der bringer saftige lyspletter ind i de mørke områder.

Hvorved vi igen er med valget af blænde, men også med eksponeringen. Vi kan godt lide at undvære to ting. For det første er det tilsyneladende moderne i dag at skabe lysstjerner ved at bruge små åbninger. Efter vores mening en ret kitschet variant, der ikke engang ville begynde at afspejle stemningen.

En anden stemningsdræber ville være at overeksponere i en sådan grad, at nattehimlen bliver blå, og alle konturer er synlige. Det er rigtigt, at kameraerne i dag er i stand til at fungere som nattesynsapparater. Men mørket sluger konturer og bringer ro i motiverne. Hvis vi ville noget andet, ville vi bare starte tidligere.

I øjeblikket ser det ud til, at idéerne til denne serie “Kollund by Night” er udtømte. Hvis ikke, kommer der endnu en episode. Her på kanalen.

Kollund / Krusau, Leica SL 2.8 24-70mm

Kollund by Night - Del I

Et lille eksperiment til at skildre et sted anderledes. En sen aftentur med stjernehimmel og kølig luft og helt nye indtryk i forhold til dagsperspektivet. Vi portrætterer Kollund om natten.

Kollund, Krusau, Leica SL 24-70mm

Kollund by Night – Del II

Fortsættelsen af ​​vores nattur med kameraet over Kollund. Fotografering er at male med lys. Om natten er farverne forskellige. Og også lyset. Vi genfinder Kollund endnu en gang.

Kollund by Night, Leica SL 2.8 24-70mm

Kollund by Night – Del III

Nu er vi for tredje gang ude med kameraet i Kollund og opdager ikke kun nye optiske indtryk, men også helt nye akustiske indtryk. Og til sidst finder vi ud af, at vi stadig er langt fra at få nok af Kollund om natten ...

Leave a Comment