Beton til sanserne

Gorgnetak Norge, Varangerfjord, Beton, Kodak Ektar, Leica Elmarit 2.8 28 asph. | © mare.photo

På vores tur på flere måneder gennem Norge støder vi på de mest innovative rasteområder i de ensomme områder. Det kommer alt andet, som man forestiller sig arkitekturen i Norge turistmæssig romantisk transfigureret. Længst nord for Norge stoppede vi ved et stop ved serviceområdet Gorgnetak på beton på eksponeret beton.

Kodak Ektar og betonen: Rasteområde Gorgnetak (Gornitak) ved Varangerfjorden – der fanger øjet

Gorgnetak Norge, Varangerfjord, Beton, Kodak Ektar, Leica Elmarit 2.8 28 asph. | © mare.photo

Gorgnetak Norge, Varangerfjord, Beton, Kodak Ektar, Leica Elmarit 2.8 28 asph. | © mare.photo

Vi er i Norge på farten og portrætterer u.a. med Kodak Ektar ud over det mangfoldige landskab og den lige så ekstraordinære arkitektur. I Norge er arkitektur i nogle år nu bevidst brugt til at lokke turister til de isolerede områder, som rejsende sjældent nærmer sig. Nu var der en stenbygning på Varangerfjord-landskabsruten her i Gornetak (samisk) eller Gornitak (norsk) med en meget ubehagelig epoke. Det tjente den tyske besættelse under anden verdenskrig som ammunitionsdepot.

Statens Vegvesen Norge planlagde imidlertid nu et rasteområde med en annonceret landskabsrute langs Varangerfjorden, som i sin arkitektur skulle blive ambassadør for denne region.

Beton – det afhænger af, hvad du laver af det

Det var engang reklamens slogan fra betonindustrien: “Beton: det afhænger af, hvad du laver af det”. Og på samme tid har det altid været og er en invitation til kreative arkitekter til at håndtere dette ikke-helt kontroversielle materiale og bruge det ud over dets normale konstruktive evner.

Hvorfor skjule noget, du alligevel skal bygge.

Så hvad har et godt hvileområde brug for? Et toilet, bænke og borde, information, vindbeskyttelse, tilgængelighed og passende størrelse. Derudover skal et rasteområde være robust og let at vedligeholde. Men frem for alt indbydende. Et rasteområde kan godt lide at passe ind i landskabet.

Hitlers og hans villige krigsarkitektur var kun for glade for at være konkrete. Arkitekten, der nu fik til opgave at designe et rasteområde, tænkte at gøre noget godt ud af en sjæl-død, frastødende og kold arkitektur. Så det afhænger af, hvad du laver af det.

Og så oprettede arkitekten Margrete B. Friis en lang åben planbygning med kolonnelokaler til toiletarealerne og betonmøbler, som igen tager formen på bygningen. Møblerne er fremhævet med tykke og massive træblokke, undertiden som en bænk, nogle gange som bordplade.

Tilsvarende er vand- og elektricitetsforbindelser integreret i bortskaffelsen af ​​støttesøjler.

Beton til sanserne

Gorgnetak Norge, Varangerfjord, Beton, Kodak Ektar, Leica Elmarit 2.8 28 asph.

Gorgnetak Norge, Varangerfjord, Beton, Kodak Ektar, Leica Elmarit 2.8 28 asph. | © mare.photo

På vores tur på flere måneder gennem Norge støder vi på de mest innovative rasteområder i de ensomme områder. Det kommer alt andet, som man forestiller sig arkitekturen i Norge turistmæssig romantisk transfigureret. Længst nord for Norge stoppede vi ved et stop ved serviceområdet Gorgnetak på beton på eksponeret beton.

Kodak Ektar og betonen: Rasteområde Gorgnetak (Gornitak) ved Varangerfjorden – der fanger øjet

Vi er i Norge på farten og portrætterer u.a. med Kodak Ektar ud over det mangfoldige landskab og den lige så ekstraordinære arkitektur. I Norge er arkitektur i nogle år nu bevidst brugt til at lokke turister til de isolerede områder, som rejsende sjældent nærmer sig. Nu var der en stenbygning på Varangerfjord-landskabsruten her i Gornetak (samisk) eller Gornitak (norsk) med en meget ubehagelig epoke. Det tjente den tyske besættelse under anden verdenskrig som ammunitionsdepot.

Statens Vegvesen Norge planlagde imidlertid nu et rasteområde med en annonceret landskabsrute langs Varangerfjorden, som i sin arkitektur skulle blive ambassadør for denne region.

Beton – det afhænger af, hvad du laver af det

Det var engang reklamens slogan fra betonindustrien: “Beton: det afhænger af, hvad du laver af det”. Og på samme tid har det altid været og er en invitation til kreative arkitekter til at håndtere dette ikke-helt kontroversielle materiale og bruge det ud over dets normale konstruktive evner.

Hvorfor skjule noget, du alligevel skal bygge.

Så hvad har et godt hvileområde brug for? Et toilet, bænke og borde, information, vindbeskyttelse, tilgængelighed og passende størrelse. Derudover skal et rasteområde være robust og let at vedligeholde. Men frem for alt indbydende. Et rasteområde kan godt lide at passe ind i landskabet.

Hitlers og hans villige krigsarkitektur var kun for glade for at være konkrete. Arkitekten, der nu fik til opgave at designe et rasteområde, tænkte at gøre noget godt ud af en sjæl-død, frastødende og kold arkitektur. Så det afhænger af, hvad du laver af det.

Og så oprettede arkitekten Margrete B. Friis en lang åben planbygning med kolonnelokaler til toiletarealerne og betonmøbler, som igen tager formen på bygningen. Møblerne er fremhævet med tykke og massive træblokke, undertiden som en bænk, nogle gange som bordplade.

Tilsvarende er vand- og elektricitetsforbindelser integreret i bortskaffelsen af ​​støttesøjler.

Leave a Comment